Paella

4 pers.

Ingredienser

1 kylling
1 dl olivenolie
2 løg, hakkede
1 rød peberfrugt i strimler
3 dl langkornede ris
3 dl hvidvin
500 g aromatiske tomater, flåede
6 dl bouillon
2 fed hvidløg, finthakkede
salt, friskkværnet peber
lidt safrantråde
1 tsk. esdragon
12 muslinger
300 g friskbælgede ærter
300 g pillede rejer

Fremgangsmåde

Parter kyllingen i portionsstykker og brun dem let i olien i en dyb, stor pande. Kom løg og peberfrugt i og lad det gyldne let. Bland hvidløg i. Hæld ris ved og lad dem svitse til de bliver klare. Tilsæt vin og kog nogle minutter, kom de hakkede, flåede tomater og bouillon ved. Stød safrantrådene med de øvrige krydderier og kom det i. Smag til med salt og friskkværnet peber og lad det simre i 30 minutter.
Klargør muslingerne og kom dem i tilsidst sammen med ærterne. Lad retten koge i yderligere 5 minutter eller til muslingerne har åbnet sig. Bland rejerne i, smag til og server.