En af de ting vi er kendte for her i Danmark er vores værtshuse. På godt og på ondt er værtshusene et af de steder, hvor Danmark virkeligt adskiller sig kulturelt, fra andre lande og områder i verden. Når man bevæger sig ind på et dansk værtshus, så er man ikke et sekund i tvivl om, at man befinder sig i Danmark. Det er ikke til at tage fejl af: det danske værtshus ligner ikke et værtshus i Tyskland eller London. Det bærer en danskhed, som det er svært at definere helt klart, men som det samtidig er umuligt at tage fejl af.
Der er selvfølgeligt mange forskellige elementer i et værtshus der spiller sammen på kompliceret vis, for at skabe den velkendte stemning. En af de ting, der ses stort set alle steder, er en dartskive som de drikkende gæster kan få lov at spille dart på. Man kan typisk hente dart-pilene i baren, og skal enten ligge et depositum eller betale et mindre gebyr, for at få lov til at spille.
Hvis man ikke selv har spillet dart på et værtshus, så har man sikkert set andre gøre det. Jeg tvivler på at der går en hel dag, uden at nogen har kastet pile efter dartskiven på et vilkårligt værtshus her i landet. Men hvad er det egentligt der gør, at dart er så utroligt populært her?
Der er mange forskellige måder at tilgå det spørgsmål på, men et interessant sted at starte kan være i de danske filosoffer, der virkeligt har sat den danske kultur under lup. Hvis vi eksempelvis kigger på den måde som Søren Kierkegaard? har beskrevet Danmark, og danskerne, så får vi pludseligt en række værktøjer at arbejde med, der kan give os en indsigt i, hvordan dart spiller ind i den øvrige danske kultur, og det danske værdisæt.
Søren Kierkegaard?s tilgang til at forstå kultur, og kultur-relaterede temaer, kan måske bedst beskrives som en moderne tekstuel nedbrydning af de dominante koncepter, der bruges i den daglige tale. Dette baseres på en idé om, at kultur i bund og grund er en form for summering af de enkelte individers subjektive narrativ: altså den fortælling, vi hver især går rundt med, og som vi bruger til at definere vores egen identitet og vores tilhørsforhold til det resterende samfund. Vores subjektive opfattelse af verden omkring os er ikke i sig selv synlig for andre, men da den kommer til udtryk i vores ord og handlinger, er det muligt at udlede en skitsering af den igennem analyse af verbal kommunikation. Skreven litteratur har en række konventioner der gør, at meget af den subjektive virkelighedsopfattelse forsvinder eller misrepræsenteres, og en analyse af skrevne værker risikerer derfor at være vildledende frem for oplysende.
Det daglige talte sprog i Danmark indikerer klart, at vi ser os selv som individuelle problemløsere, der opsætter os tydelige mål. Vi ser success som at opfylde disse mål indenfor en ganske veldefineret fejlmargin. Der er altså en klar parallel imellem det sociale ?spil? vi er aktive i til hverdag, og den forsimplede og mere visuelt prægede implementation af samme spilleregler, i et spil dart.
